Foredrag & Workshops

Verden kalder på nytænkning og nye måder at være sammen på. Der er brug for meget mere hjerte og mod til at vi hver især og sammen tør være, handle og tale fra et åbent hjerte. Det giver os mulighed for at føle os som en del af noget større der kan skabe fællesskaber, hvor vi hjælper hinanden. Det er bl.a. noget af det som jeg gerne vil inspirere til i mine workshops og foredrag.

Vi kan i fællesskaber, på arbejdspladsen, i familien og i parforholdet få mulighed for at mødes i hjerterne, det kan også give os mulighed for at være nærværende og til stede i nuet. Lige der kan der opstå uanede muligheder og nye måder at være sammen på og løse opgaven på som ingen kunne været kommet frem til alene. 

Det er kraftfuldt når mennesker kommer sammen med fælles intention og med hjertet som GPS. Der er lavet megen forskning i forhold til hjertets intelligens og hvordan vi påvirker hinanden og skaber sammen, f.eks. igennem meditation. Det kan i høj grad være med til at skabe et sundere miljø og bæredygtighed i de forskellige fællesskaber. Her snakker jeg om energimæssig bæredygtighed, altså hvordan vi håndterer og bruger vores energi og tid, samt forvaltning af vores bevidsthed.

Det kræver at vi kigger på vores egen del, og bliver bevidste om hvordan vi hver især bruger vores energi, og hvordan vi kan nå et højere niveau af glæde og tilfredshed i og med os selv. Deri har vi brug for hinanden og det er også noget af det som jeg gerne vil give mulighed for at opleve i mine workshops. 

Workshops

Søndag d.6. juni kl. 10-12  

Når du har din egen energi hjemme, så bliver det nemmere at mærke hvad du har brug for og lyst til. Det giver mere selvkærlighed, ro og klarhed over dine næste skridt.

                    Kr. 225,-

Søndag d. 13. juni kl. 10-12

Når du er i nærvær med dit hjertes dybe essens, så kan du møde dig selv og omverdenen med mere medfølelse og kærlighed. Det bringer glæde og indre ro.

                    Kr. 225,-

Torsdag d. 17. juni kl. 19-21

Når du er i stilhed i din dybe væren, så kan gøren udspringe derfra med lethed og leg.  Du bliver inviteret ind i langsomhed og fokuseret blødhed. Det giver frihed indefra.

                    Kr. 225,-

De 3 Mini Workshops afholdes online med hvert deres emne. Du får:

• Træning og guidning i at stå stærkere i din energi, dit hjerterum eller din væren
• Kanaliseret undervisning og deling af visdom
• Personlig kanalisering 1-2 min. i fht. workshoppens emne: energi, hjerterum eller væren 
• Healing og konkrete redskaber til brug i din hverdag 
• Guidet meditation tilsendt som lydfil efterfølgende

Læs mere i begivenhederne på facebook her

Foredrag

Har du talt med dit hjerte i dag?

Varighed 2 timer inkl. en pause

Har du talt med dit hjerte i dag? Ja det lyder måske mærkeligt, men det er faktisk muligt at tale med sit hjerte og det vil jeg påstå er vejen til et liv i glæde, magi og frihed. Jeg ved det er muligt, for det har jeg selv skabt i mit liv.

Kom og bliv inspireret og få dit hjerte og nærværs-muskel næret og beriget. Disse to timer vil handle om hvorfor det er vigtigt at tale med sit hjerte og hvad det betyder at tale med sit hjerte. Det vil ske med udgangspunkt i mit eget liv og personlige erfaringer, hvor jeg har bevæget mig fra en følelse af ensomhed og ikke at høre til, og over til at jeg i dag oplever mig forbundet med mig selv og mine omgivelser, samt en del af noget større. Du vil også blive inviteret til, at du mærke på egen krop gennem et par øvelser, bl.a. en guidet hjertemeditation, hvordan det kan føles når hjertet åbner. Det vil være simpelt og kræver ingen forudsætninger, alle kan deltage. Du vil få konkrete redskaber og ideer, som du kan bruge i din hverdag, så du også kan starte med skabe det liv som du ønsker dig.

Hjertet er måske det mest intelligente organ vi har, og det er der lavet forskning på.Jeg vil gerne inspirere til at vi lader hjertets visdom være vores guide i livet, og at vi derved møder os selv og omverdenen med mere medfølelse og kærlighed.

Jeg har en baggrund som socialrådgiver og projektleder med erfaring fra såvel det offentlige som private erhvervsliv. Jeg har i mange år haft egen virksomhed som kropsterapeut og sexolog samt faciliteret forskellige workshops og kvindegrupper. Jeg er en leder der går med hjertet forrest og vil med mit firma ”Det Magiske Liv” inspirere til at vi lever et liv hvor vi er tro mod os selv og skaber det liv, som vi drømmer om.

Velkommen til et par skønne timer til mere nærvær og glæde for dig og andre. Det vil glæde mig at se dig.

Maria Sophia Citrine

Det Magiske Liv