Online Foredrag

Jeg kan se i mørket!

Dette foredrag er afholdt

Er du bange for mørket som i nattens mørke? Er du bange for dit eget mørke?

JEG KAN SE I MØRKET….og ja det er den rene glæde at se i mørket – en genvej til ENHED. Ja det lyder måske mærkeligt, men sådan oplever jeg det. Det var en skelsættende oplevelse, da det skete for mig første gang for ca. 3 år siden. Det har sidenhen udviklet sig, og har været med til at udvide min rejse ind i lyset, og det som jeg kom for.

Denne aften vil jeg tage dig med på en rejse med mørket…og ind i lyset. Jeg vil dele mine erfaringer og rejse med mit mørke, og hvordan jeg har arbejdet med de svære ting i livet….og fået det transformeret. Jeg vil dele nogle af mine helt konkrete oplevelser, bl.a. at sidde 6 dage i total mørke i en bunker i Holland, og da jeg pludseligt kunne se i mørket.

Jeg vil dele, hvordan jeg møder mit mørke, og hvordan jeg har lært ikke at være bange for mit mørke. Ensomhed og følelsen af ikke at høre til har været nogle af de svære ting for mig. At blive ved med at møde det som er trods ubehag, fordi jeg bare vil have det anderledes, og ikke sidde fast i smerten. Det har været med til at frisætte mig og bringe så megen glæde og magi ind i mit liv og hverdag.

Oplevelserne har givet mig adgang til at være fuld connected med alt og være ET med det hele. Det handler om hengivelse og lade os omfavne og omslutte af det gode og beskyttende mørke. Det kræver mod, vedholdenhed og villighed i overgangen. Derefter opstår tillid og tryghed til det som er.

Der vil være healing, kanaliserede ord og jeg vil lave en lille guidet meditation, så du også kan komme på rejse med ind i mørket. Kom til healing og bliv set og mødt i mørket. Der er så meget guld at hente, er min erfaring.

PRAKTISK: 

  • Deltagelse er gratis, og foregår online på Zoom
  • Du tilmelder dig herunder, og får tilsendt en mail med link
  • Kan du ikke deltage på selve dagen, så kan du få tilsendt replay efterfølgende, hvis du tilmelder dig

Velkommen til en skøn aften til mere nærvær og glæde for dig og andre ❤

 

Når du siger Ja tak til at deltage, bliver du samtidig tilmeldt mit nyhedsbrev Magiske Nyheder. Dem udsender jeg for at fortælle om kommende arrangementer og tilbud. Du kan til enhver tid afmelde dig.

Jeg hedder Maria Sophia, og jeg vil elske at guide og inspirere dig til at leve med et åbent hjerte, og skabe det liv som du drømmer om. VÆRE DIG i glæde og frihed indefra, og forbundet med det der er større end dig – KÆRLIGHEDEN.

Som Shaman fra Hjertet er min tilgang intuitiv, og jeg arbejder ud fra indre visdom og guidning. Jeg har mange års erfaring med forskellige redskaber som jeg anvender så som Kranio-Sakral Terapi, Energi & Bevidsthed, Healing, Følelsesmæssige forløsninger, Massage, Kanalisering, Klarsyn & Samtaler. 

I over 25 år har jeg arbejdet med mennesker og udvikling på forskellig vis. Jeg har selv gennemgået en stor forvandling i mit liv. Jeg har bevæget mig fra en følelse af ensomhed / ikke at høre til, til at føle en dyb samhørighed med mig selv og omverdenen. 

Jeg tilbyder Hjerte Sessioner, Workshops og Foredrag til mere Selvkærlighed, Forvandling og Bevidsthed. Det handler om at KOMME HJEM eller tilbage til dit naturlige selv, der hvor du er glad og fri som da du blev skabt.

Det vil glæde mig at møde dig❤️