Gratis Online Hjerterum

Hjertets Magi - Hvad kalder på dig?

Lørdag d. 23. april kl. 10-11

Vi rejser ind i Hjertets Magi…indtil det sted, hvor glæden udspringer, og du kan møde dig selv og omverdenen med mere medfølelse og kærlighed. Der hvor hjertets visdom og intelligens bor, og hvor du kan mærke, hvad der er sandt for dig.

Du inviteres ind i mere tillid og mod til at turde gå med det, der kalder og bruge dit hjerte som GPS. Træffe valg fra hjertet. Der vil være kanaliserede ord, healing og guidning. Du er hjertelig velkommen✨

Online Hjerterum er et nærværende, undersøgende og nysgerrigt rum, der ønsker at åbne mere op for Kærligheden i os selv, til andre og verden. Afholdes 3-4 gange om måneden.

Det er en invitation til dig, der ønsker fordybelse, næring, mere bevidsthed & kærlighed til det som er. Så du i hverdagen kan være og handle fra et roligt sted i dig med lethed og uden kamp. Derfra hvor dine ønsker og drømme kan udfolde sig på smukkeste vis – og måske på måder du ikke havde forestillet dig.

APRIL-REJSEN m/ 4 teamer

INDHOLD:

Jeg arbejder intuitivt, og stiller mig til rådighed som kanal i forhold til, hvad der vil igennem den pågældende dag.  Det betyder også at jeg ikke har et fast program, men ofte vil der lande et tema for dagen. Der vil som udgangspunkt være en guidet meditation, healing, kanaliserede ord og deling i fælles hjerterum.

Det er min intention at holde et kærligt og trygt rum, så det allerbedste kan udfolde sig for dig der deltager. I åbenhed og nærvær udfolder magien sig til et dybt fyldestgørende liv.

Jeg glæder mig til at møde dig💛

PRAKTISK:

  • Online Hjerterum afholdes 3-4 gange om måneden.
  • Kommende datoer: 23/4
  • Det er gratis at deltage, og du tilmelder dig fra gang til gang.
  • Foregår via Zoom. Du får tilsendt link.
  • Kan du ikke deltage på selve dagen, så kan du få tilsendt replay efterfølgende, hvis du tilmelder dig.

 

Når du siger Ja tak til at deltage, bliver du samtidig tilmeldt mit nyhedsbrev Magiske Nyheder. Dem udsender jeg for at fortælle om kommende arrangementer og tilbud. Du kan til enhver tid afmelde dig.

Jeg hedder Maria Sophia, og jeg vil elske at guide og inspirere dig til at leve med et åbent hjerte, og skabe det liv som du drømmer om. VÆRE DIG i glæde og frihed indefra, og forbundet med det der er større end dig – KÆRLIGHEDEN.

Som Shaman fra Hjertet er min tilgang intuitiv, og jeg arbejder ud fra indre visdom og guidning. Jeg har mange års erfaring med forskellige redskaber som jeg anvender så som Kranio-Sakral Terapi, Energi & Bevidsthed, Healing, Følelsesmæssige forløsninger, Massage, Kanalisering, Klarsyn & Samtaler. 

I over 25 år har jeg arbejdet med mennesker og udvikling på forskellig vis. Jeg har selv gennemgået en stor forvandling i mit liv. Jeg har bevæget mig fra en følelse af ensomhed / ikke at høre til, til at føle en dyb samhørighed med mig selv og omverdenen. 

Jeg tilbyder Hjerte Sessioner, Workshops og Foredrag til mere Selvkærlighed, Forvandling og Bevidsthed. Det handler om at KOMME HJEM eller tilbage til dit naturlige selv, der hvor du er glad og fri som da du blev skabt.

Det vil glæde mig at møde dig❤️