Nærværsstund med healing, guidning & kanalisering

 

Velkommen til LIVE lørdag d. 24. sept. kl. 10-11., hvor temaet handler om ENERGI

Hvordan håndterer du din egen energi? Hvad bruger du egentlig din energi på…og hvad bruger du den ikke på? Er DU bæredygtig i din energi! For mig har det været svært at finde ud af hvad er min energi og hvad er andres? Og hvordan får jeg skilt det af?

Vi vil gå på opdagelse i hvordan du kan blive mere energi-BÆREdygtig. Få mere bevidsthed på hvad der sker, og hvordan du kan håndtere og ændre din energi i en situation eller overfor en person. Jeg vil dele nogle af mine erfaringer, og hvad der har hjulpet mig de seneste år. Til at jeg i dag står meget stærkere i min egen energi, og bevidst kan ændre den uden at det skal tage flere dage.
 
Der vil være guidning, healing og kanaliserede ord, og med nysgerrighed og nærvær vil vi være undersøgende på ENERGIEN
 

HIMMELSK JUNI m/ 4 teamer

  • 4. juni: Hvorfor er jeg her? 
  • 11. juni: Lykken findes indeni!
  • 18. juni: Kærligheden sætter dig fri (1-2 timer da pers. læsninger/kanaliseringer)
  • 25. juni: Det hele er her!

 

PLAYshop er et nærværende, undersøgende og nysgerrig rum, der ønsker at åbne mere op for Kærligheden i os selv, til andre og verden. Afholdes 3-4 gange om måneden i facebook-gruppen: Det Magiske Kærlighedsrum

Det hedder PLAYshop i stedet for WORKshop, da det ikke skal være et ”arbejde”, men indikere en tilgang til livet. Det skal minde dig om at invitere letheden og legen med ind i alle dele af livet, også i det som er svært.

INVITATION TIL DIG:
Bevidst kvinde eller mand, som ønsker at ekspandere ind i Kærligheden og tjene verden derfra.
Du inviteres ind i fordybelse, næring, mere bevidsthed & kærlighed til det som er. Så du i hverdagen kan være og handle fra et roligt sted i dig med lethed og uden kamp. Derfra hvor dine ønsker og drømme kan udfolde sig på smukkeste vis – og måske på måder du ikke havde forestillet dig.

INDHOLD:
Jeg arbejder intuitivt, og stiller mig til rådighed som kanal i forhold til, hvad der vil igennem den pågældende dag.  Det betyder også at jeg ikke har et fast program, men ofte vil der lande et tema for dagen. Der vil være guidning, healing, kanaliserede ord og deling i fælles hjerterum.

Det er min intention at holde et kærligt og trygt rum, så det allerbedste kan udfolde sig for dig der deltager. I åbenhed og nærvær udfolder magien sig til et dybt fyldestgørende liv.

Jeg glæder mig til at møde dig💛✨

PRAKTISK:

  • PLAYshop afholdes 3-4 gange om måneden.
  • Datoer i september: lør. 10/9  – søn. 18/9 – lør.  24/9
  • Deltagelse er gratis, og link er herunder.
  • Foregår i facebook-gruppen: Det Magiske Kærlighedsrum
  • Kan du ikke deltage på selve dagen, så kan du se replay efterfølgende.

Jeg hedder Maria Sophia, og jeg vil elske at guide og inspirere dig til at leve med et åbent hjerte, og skabe det liv som du drømmer om. VÆRE DIG i glæde og frihed indefra, og forbundet med det der er større end dig – KÆRLIGHEDEN.

Som Shaman fra Hjertet er min tilgang intuitiv, og jeg arbejder ud fra indre visdom og guidning. Jeg har mange års erfaring med forskellige redskaber som jeg anvender så som Kranio-Sakral Terapi, Energi & Bevidsthed, Healing, Følelsesmæssige forløsninger, Massage, Kanalisering, Klarsyn & Samtaler. 

I over 25 år har jeg arbejdet med mennesker og udvikling på forskellig vis. Jeg har selv gennemgået en stor forvandling i mit liv. Jeg har bevæget mig fra en følelse af ensomhed / ikke at høre til, til at føle en dyb samhørighed med mig selv og omverdenen. 

Jeg tilbyder Hjerte Sessioner, Workshops og Foredrag til mere Selvkærlighed, Forvandling og Bevidsthed. Det handler om at KOMME HJEM eller tilbage til dit naturlige selv, der hvor du er glad og fri som da du blev skabt.

Det vil glæde mig at møde dig❤️