Følsomhed & Energi

Når jeg møder en lille fjer på min vej, så minder den mig om en engel med dens fine og bløde energi. Den får mig til at stoppe op, mærke roen og mit hjerte og den fortæller mig at jeg ikke er alene. I dag lå der pludselig i tusindvis af dem og de blev min madras for en stund – helt fantastisk!

Den anden dag skrev jeg om en oplevelse der åbnede op for min følsomhed på en ny måde. Jeg har nok altid været meget følsom og sanset energier, alt det usagte og kunne fornemme disharmoni f.eks. i det som nogen sagde og det de gjorde. Men jeg havde svært ved at skille mig fra det, det var mega forvirrende….hvad var mig og hvad var ikke mig. Jeg blev meget påvirket af mine opgivelser og kunne ikke finde ro igen. Det har været en længere rejse at ”komme hjem”, men i dag er jeg heldigvis et helt andet sted. Jeg har fået bearbejdet og forvandlet mange af mine traumer og oplevelser, og har nu en solid grundkerne af hvem jeg er. Jeg er stadig super følsom og bliver også påvirket af energier og mine omgivelser, men jeg kan hurtigt finde tilbage igen.

Måske du også kender til at være meget følsom, og at det kan være forvirrende at ”blive filtret ind i andre”. f.eks. hvis du får en følelsesmæssig reaktion, tanker eller andet som du bliver påvirket af. Siden midt i 90’erne har jeg arbejdet bevidst med energi på forskellig vis. Her er en invitation til dig til en simpel måde at hjælpe energien og følsomheden på.

Noget af det som har hjulpet mig meget de seneste måneder, er en bevidsthed på at trække min energi hjem til mig selv. Den træning laver jeg hver dag måske flere gange, og det kan tage fra 1-20 minutter. Jeg sætter mig et roligt sted og har en fokuseret blødhed på at trække energien hjem.
Når jeg så mærker at det hele er hjemme hos mig selv, så ”fylder jeg mig op” med min egen energi fra mit hjerte, ud i kroppen og ud i hele mit energi-felt. Derfra bliver der RO, og jeg mærker tydeligt hvad jeg skal handle på og ikke. Ligeledes bliver det også klart, hvis der er noget som jeg skal have kigget på – altså f.eks. hvis en person bliver ved med at bringe en bestemt følelse op i mig. Så kan jeg møde det fra et helt andet sted ud fra min kerne af ro og kærlighed.

Jeg tror det er vigtigt at blive bevidst om sin følsomhed, og nære og ære den. Tage sig selv alvorligt i sine behov og fylde op med det som nærer og glæder. Sådan er det i hvert fald for mig, og ja det kræver nogle til og fravalg. Hvilket også er en del af rejsen, at kunne sætte sunde grænser og behov tydeligt – igen noget som jeg har arbejdet meget med i min rejse. Mere om det i et andet opslag 😉

Må du få en dejlig weekend hjemme hos dig selv 

Det Magiske Liv

På min gåtur den anden dag mødte jeg to guldsmede der blev ved med at flyve foran mig. Det var de ”ægte” guldsmede som de

Læs mere »

Sensitivitet

Kort tid efter jeg var faldet i søvn i går vågnede jeg brat efter ubehageligt mareridt. Da jeg kiggede ud i mørket kunne jeg se

Læs mere »

Helt hjemme

Så skete det den anden dag. Lige der efter at jeg havde holdt nr. 2 mini workshop om hjertet. Det jeg havde ventet på hele

Læs mere »

Hjerte-Meditation til dig

15 min der skaber dybere nærvær med dit hjerte og til den du virkelig er. Til healing og åbning af dit hjertes væren, hvorfra Kærligheden kan udspringe frit. Udfyld nedenstående og Hjerte-mail er på vej til dig.

Når du siger Ja tak til Hjerte-Meditation bliver du samtidig tilmeldt mit nyhedsbrev Magiske Nyheder. Dem udsender jeg for at fortælle om kommende arrangementer og tilbud. Du kan til enhver tid afmelde dig.